Megan er blevet øjenlyst.
Vi valgte at få Megan øjenlyst af to grunde. 1. at det hjælper avleren til at få overblik over hvalpenes sundhed, og 2. det er et avls krav hvis hunden senere skal have hvalpe.
Megans øjenlysning viste desværre, at hun har "Katarakt" en gråstær. Iflg dyrlægen kommer det fra enten hendes mor eller far, og det har selvfølgelig en del betydning for avleren, der nu skal til at undersøge tæven og hanhunden, for at finde ud af hvor det kommer fra. Det vil også betyde at flere af hendes søskende risikere at have sygdommen.
En øjenlysning er desværre aldrig en total garanti. Hunden kan udvikle sygdomme efter øjenlysningen, og man ved sig derfor ikke helt sikker. Derfor er det også, for avlen vigtigt at så mange hvalpe så muligt, bliver lyst, så avlerne kan tage de rigtige beslutninger. 
For Megan's vedkommende vil det iflg dyrlægen ikke give de store gener. Hendes syn vil blive, som gik hun med briller med regndråber på glasset. Ikke noget de regner med at vi vil kunne se på hendes præstationer og almene velfærd. Men det betyder at hun aldrig kommer i avl. 
Hendes hvalpe vil, hvis vi er uheldige at bruge en hanhund, der trods øjenlysning har sygdommen, kunne blive født blinde eller blive totalt blinde inden for et år. Så det skal vi selvfølgelig ikke. 

Så nu er Megan en dejlig jagthund, der aldrig vil få hvalpe. 

Øjenlysning Megan.pdf
 

Dejligt, dejligt! Megan har fået diagnosen HD=A og AD=0!

diagkort-HD.pdf
diagkort-AD.pdf
 

Megan viser efterhånden at hun er en dejlig unghund, der er god at arbejde med. Hun har en kæmpe apporterings lyst, og arbejder ihærdigt på alle opgaver hun bliver sat til. I en alder af nu snart 8 måneder, markere hun 3 emner uden problemer, hun apportere med stor glæde både dummier og vildt. Ja, selv ræv samler hun spontant, og med stor glæde. Hun er rimelig god til dirigeringer, og går uden problemer med til træning med "de voksne", når vi træner til udvidet apportering. Hun er utrolig nysgerrig, og god til at brug næsen.
Her har hun gået hendes første rigtige schweissspor, på en lille knopbuk. Det var en stor succes!

 

Matsim Gundogs Megan er sidste nye skud på stammen. Megan er fræk, og fuld af spilopper. Lige som sådan en hvalp skal være.