DKVECH Hedeskov's Emma er min første Kleiner. Hun har været min læremester og soulmate fra den første dag hun ankom.
Emma er ved at være en ældre dame. Hun er fyldt 11 år, men det kan man ikke mærke på hende. Hendes jagtlyst og gå-på-mod er stadig kæmpe stort, og hendes fysik er temmelig god. Hun kan stadig løbe solen sort. Hendes eneste handicap er at hun er blevet døv. Og ikke bare "vil-ikke-døv", dyrlægen siger der vokser noget på hendes trommehinde. Så det er faktisk meget begrænset hvad hun efterhånden hører. Det ændre dog ikke på, at hun bestemmer alt i vores lille flok.